Guide Om Inspiration Kurser Priser PrÞv en mÄned gratis Log ind

Beskrivelse af Type 5

enneagramtyper Jan 01, 2017

Selvopfattelse

Indsigtsfuld, hurtig opfattelsesevne, ”kvik”, nysgerrig, legesyg, Ă„rvĂ„gen og usĂŠdvanlig.

Overordnet beskrivelse

Type 5 har brug for at vĂŠre sikre pĂ„ at have al den nĂždvendige viden, der skal til for at kunne udfĂžre det kunststykke, der hedder at leve livet. Forklaringen pĂ„ dette er, at 5’erne – i hĂžjere grad end de andre typer – har glemt, at nĂ„r man har brug for viden, sĂ„ findes den i netop den form, man er moden til at forstĂ„ at anvende. De har glemt, at der ikke findes en manual for, hvordan for eksempel kĂŠrlighed opstĂ„r, og hvordan man plejer og vedligeholder den, og de tror, at det kun er ved at have nok viden, at man er komplet, betydningsfuld og kompetent. Type 5 har glemt, hvordan det er, nĂ„r man blot har svarene i sig, og hvordan svarene i sig selv giver en indre meningsfuld sammenhĂŠng. Det kan sammenlignes med det at gĂ„ til eksamen, hvor mange mennesker er bange for, at de ikke kan huske alt det, som skal huskes. Og nĂ„r man sĂ„ endelig er kommet ind til censor og har fĂ„et hjĂŠlp til at slappe af og dĂŠmpe nervĂžsiteten, at man sĂ„ pludselig kan huske en hel bunke og bagefter ikke ved, hvor det hele kom fra.

Type 5 samler viden sammen og ofte samler de ogsĂ„ andre mere eller mindre brugbare ting. Dette kan vĂŠre gamle aviser eller udklip, gamle breve, deres gamle legetĂžj, bĂžger og magasiner eller ting, der ikke umiddelbart giver viden sĂ„som Ăžloplukkere, gafler, ure eller cykeldĂŠk. For 5’eren reprĂŠsenterer sĂ„danne ting en slags sikkerhed for, at de ved noget om noget, idet deres ego er deres viden. Specielt inden for it-branchen findes der mange 5’ere, der netop gennem deres it-viden udfolder deres ego i hverdagen. Men det sĂŠlsomme ved at have sin hobby som arbejde giver specielt 5’erne det dilemma, at de jo er deres viden, sĂ„ hver gang de skal give deres viden fra sig, mister de en del af dem selv. Som den typiske specialist er de derfor ikke meget for at videregive viden til andre, der ikke er lige sĂ„ kompetente som de selv, hvilket kan medfĂžre en arrogant holdning over for folk, der ikke er specialister. 5’erne tror, at de fĂžrst kan leve livet fuldt ud, nĂ„r de har fĂ„et tilstrĂŠkkeligt med viden og dermed kan regne ud, hvordan livet skal leves. Det at erkende, at livet, kĂŠrligheden, bĂžrneopdragelse, venskaber, trĂŠning og sĂ„ videre ikke kan studeres, men skal leves, er en af 5’erens mange lektier.

Type 5 reprĂŠsenterer den situation, at man ser viden. At man har et klarsyn, der tydeligt og uden anstrengelse viser, hvordan alt hĂŠnger sammen og giver mening. De gange, hvor vi har sagt, ”Det er jo klart, at det hĂŠnger sĂ„dan sammen!” er netop den adgang til viden, som 5’eren reprĂŠsenterer. Dette kan vĂŠre, nĂ„r vi ved, at der er en fejl i en krydsogtvĂŠrs, et budget eller i en syopgave, men ikke kan finde den. Efter noget tid opdager vi fejlen, og tager os til hovedet og siger, ”Jamen det er jo klart”. 5’eren vil gerne have adgang til denne direkte viden hele tiden og tror fejlagtigt, at man kan lĂŠse sig til at forstĂ„ alle udfordringer. De reprĂŠsenterer den rationelle intelligens, der i befolkningen ogsĂ„ har undergĂ„et en forandring, idet intelligenstest og opbygningen af dem er beskrevet i bĂžger og blade og derfor kan lĂŠres af de fleste. Selv Mensa har for lĂŠnge siden erkendt, at intelligens findes i mange former. Det kan virke overvĂŠldende pĂ„ 5’eren, at der ogsĂ„ findes emotionel, kropslig, motorisk, spirituel og social intelligens.

Type 5 er samleren, der trĂŠkker sig tilbage i sin grotte, hvis verden bliver for truende eller usikker. De har Ăžvet sig sĂ„ grundigt pĂ„ at afvise omverdenen, at de ogsĂ„ kan afvise behovet for at spise, drikke og sove. De kan have en evne til at ”slukke for strĂžmmen” til alt andet end hovedet, hvilket betyder, at de kan sidde foran computerskĂŠrmen dage og nĂŠtter uden at mĂŠrke, at de er sultne eller har brug for sĂžvn. At sĂŠtte alt i systemer, kategorier, modeller og processer er 5’erens speciale, idet det er en meget effektiv mĂ„de at samle og strukturere viden pĂ„. Det kunne se ud, som om der findes en formel pĂ„ alt – selv kĂŠrlighed. En karikeret beskrivelse af 5’erens syn pĂ„ kĂŠrlighed kunne vĂŠre fĂžlgende: Der findes 5 faser kĂŠrlighed. Fase 1 kendetegnes ved, at to mennesker opdager hinanden og synes godt om det, de ser. Hvis man efter ca. 30 minutters gennemsyn af det andet menneske stadig synes godt om det, man ser, kan man gĂ„ videre til nĂŠste fase. Fase 2 kendetegnes ved, at man kommer sĂ„ tĂŠt pĂ„, at man kan dufte hinanden. Efter at have duftet alle de steder, hvor mennesker kan udsende dufte fra, og man finder, at duften er positiv og stimulerende, kan man gĂ„ videre til nĂŠste fase. Fase 3 kendetegnes ved, at man er sĂ„ fysisk tĂŠt pĂ„ hinanden, at man udveksler spyt. Ved at gentage denne handling og smage efter, om det smager godt, har man gjort sig klar til at gĂ„ videre til nĂŠste fase. Fase 4 kendetegnes ved, at man gennemfĂžrer en elskovsakt med hinanden. NĂ„r denne akt er fuldfĂžrt, tĂŠnker man efter, om det var en god oplevelse. Hvis man er i tvivl, kan man gennemfĂžre akten op til to gange mere, og hvis det opleves positivt, er man klar til at gĂ„ videre til den nĂŠste fase, der hedder kĂŠrlighed. Denne lidt karikerede beskrivelse vil sikkert fĂ„ mange til at ryste pĂ„ hovedet (specielt hjertetyperne), men den giver et meget godt billede af 5’eren, der ikke betragter sig som fĂžlelseskold, men i hĂžjere grad som fĂžlelsesfri. Type 5 tilhĂžrer hovedtyperne og er den mest rationelle og mentale af alle enneagram-typerne.

Type 5 indeholder en sĂžgen efter sikkerhed eller vished. Mange 5’ere har sagt, at de sĂžgte en mester, der kunne fortĂŠlle dem alt, hvad der var at fortĂŠlle. Usikkerheden eller bekymringen stammer fra Ăžnsket om at genopleve tilstanden, hvor man netop har den viden, der er brug for, nĂ„r man har brug for den. Denne lette adgang til en ubekymret visdom, der opstĂ„r i nuet, og som aldrig forsvinder eller forĂŠldes, er netop den tilstand, 5’eren Ăžnsker at kunne rĂ„de over. Men netop det at tro, at man rĂ„der over noget sĂ„ komplet, er en umulig opgave og er grunden til, at 5’eren ikke lykkes med sit projekt. Gennem etableringen af egoet har 5’eren opbygget mĂžnstre, der skal sikre, at de kan tilegne sig viden, at de fremstĂ„r kompetente, og at de hurtigt kan vende ryggen til verden, hvis den bliver for invaderende.

Denne sĂžgen efter sikkerhed eller vished, som vi som barn har oplevet, nĂ„r vi begynder at tĂŠnke over, om vores forĂŠldre ogsĂ„ dĂžr, stĂžrrelsen pĂ„ universet, hvorfor nogen har kĂŠrester og andre ikke, samt hvorfor gamle mennesker har rynker, har sat dybere spor i 5’eren end i de andre typer. Denne sĂžgen efter viden, sikkerhed og vished kan ud fra 5’erens perspektiv sammenlignes med barnet, der gĂ„r en tur i skoven sammen med sine forĂŠldre og pludselig ser en rĂŠkke myrer pĂ„ jorden. Mens forĂŠldrene roligt slentrer videre, gĂ„r 5’eren pĂ„ opdagelse og undrer sig over, om myrer godt kan lide numser, siden de altid fĂžlger efter en anden myres numse. MĂ„ske tager 5’eren en af myrerne og flytter den uden for rĂŠkken af de andre myrer blot for at finde ud af, om den selv kan finde tilbage til de andre uden at rĂ„be eller blive bange. Efter at have fulgt myrerne finder 5’eren mĂ„ske tuen, hvor det vrimler med myrer, og fascineres af, at de alle sammen kravler ind og ud af tuen. Interessen for, hvad der mon gemmer sig i tuen, stiger og med en kĂŠp begynder 5’eren at grave i tuen og finder til sidst frem til en stor, hvid vingummi, der godt nok bevĂŠger sig, men Ă„benbart er den, som alle de andre myrer gerne vil have fat pĂ„. Med en hurtig bevĂŠgelse tager 5’eren den lille bevĂŠgelige vingummi i munden, men blot for at opdage, at den smager grimt, og at de smĂ„ myrer bider i kinderne. Hurtigt opdager 5’eren, at tuens myrer nu er overalt og skriger pĂ„ sine forĂŠldre, der stormende kommer til og trĂŠkker den halvt gennemgumlede myredronning ud af munden pĂ„ barnet. Hele denne fascination af livet, naturen, mennesker og ting er kilden til 5’erens nysgerrighed. Alle bĂžrn har oplevet at falde i staver, at have lyst til at forstĂ„ og iagttage eller blot stirre ind i et bĂ„l, men specielt for type 5 er dette blot endnu et bevis pĂ„, at der er mange ting, der skal opdages, forstĂ„s, systematiseres, kategoriseres og forklares.

Beholderen skal fyldes op med tanker og undersþgelser, der alle skal bidrage til, at 5’eren kan fþle sig kompetent og vidende

GrundlĂŠggende frygt og overbevsining

At vĂŠre inkompetent, hjĂŠlpelĂžs og unyttig.

‘Jeg er overbevist om, at jeg gerne mĂ„ “forsvinde” for at tĂŠnke mig godt om og forstĂ„ tingenes sammenhĂŠng’

HĂžjt niveau

Her vil type 5 vĂŠre den visionĂŠre, vise og dybe i deres fremtoning. De vil vĂŠre nysgerrige, specielle, lĂŠrende og kreative. De vil vĂŠre uafhĂŠngige og objektive. De vil have et klarsyn og et fokus, der hjĂŠlper dem til at ”se” verden klart og tydeligt. De vil ubesvĂŠret kunne koncentrere sig uden at anstrenge sig, og de vil vide, at de altid har den viden, som de mĂ„tte have brug for, nĂ„r de mĂ„tte have brug for den, og i den form, som de mĂ„tte have brug for.

Lavt niveau

Her vil type 5 isolere sig og brĂŠnde broerne undervejs. De vil vĂŠre ustabile, forvirrede, frastĂždende, dystre og leve i deres selvopfundne fantasiverden.

Positive bidrag

Type 5 inspirerer de andre typer med deres fordybelse og lette adgang til at sÊtte sig ind i ny viden. Deres ihÊrdighed med at finde en lÞsning pÄ et problem og deres evne til at kombinere viden fra mange forskellige fagomrÄder minder os om, at der som regel findes et svar pÄ et problem, hvis blot, man ser problemet fra en ny vinkel.

PĂ„ et hĂžjt niveau har 5’eren lĂŠrt at anvende fĂžlelser gennem en stor indlevelsesevne i andre mennesker. De er i stand til at udtrykke deres egne fĂžlelser, og de befinder sig i nuet, hvor de ved, at man blot skal stille et spĂžrgsmĂ„l for at fĂ„ et svar. Deres evne til at fokusere og glĂŠdes over livets smĂ„ mirakler kommer til udtryk i en meget jordnĂŠr, omsorgsfuld og naturlig form, hvor de har lĂŠrt, at man ikke kan lĂŠre andre mennesker noget, men hjĂŠlpe dem til at opdage det i sig selv.

Close